Så er det sommer, og vi nyder det :-)

Udklip2
Print Friendly

I skrivende stund ( kl. 20.20) er her stadig 27 grader i skyggen, og udenfor synger nattergalen sammen med alle de andre fugle, jo livet er skønt

Vi har haft det her gode vejr i et par uger nu, dog afbrudt af et voldsomt torden/regn og hagl vejr i tirsdags. Her på  Les Trois Noyers fik vi ingen skader, men andre steder i vores nær område, blev flere huse oversvømmet og en masse biler ødelagt. Det er første gang at vi har oplevet så store hagl her, så det måtte der tages et billede af, og for at haglene ikke skulle gå til spilde, så skyndte vi os at lave 2 Gin & tonic

hagl webSå nu har vi også prøvet det. G&T med egen hagl :-)

GT web

 

 

 

 

– og i øvrigt tak til alle Jer som ringede og skrev og spurte om vi var Okay efter uvejret. Der var åbenbart et indslag i dansk TV, hvor der blev vist nogle voldsomme billeder hernede fra vores område Haute-Loire.

I maj måned havde vi en fødselsdagsgruppe boende. Mona havde lejet alle vores boliger og inviteret familie og venner med til Frankrig for at fejre hendes 50 års fødselsdag

Vejret var perfekt, stemningen i top med høj sol fra morgen til aften – og nattergalen gav koncert hver aften

Mona, som står her på billedet og skal til at pakke gaver op, havde udover at hun havde lejet alle boliger, også hyret Henrik til at være både chauffør ( til at hente bringe i lufthavnen) og som guide på vandretur Mona 2

Vandreturen var på 16 km. med indlagt frokost undervejs, hvor jeg kørte ud med sandwich og drikkevarer ca. halvejs på turen

Humøret var højt, og alle synes det havde været en smuk vandretur, lidt varmt men med masser af drikkevand i rygsækken gik det.

mona web

Her kommer nogle af de glade vandrere gående måske ekstra storsmilende for frokosten var inde for synsvidde:-)

Og på nogle af vandreturene kan man sørme være heldig at gå mellem vilde orkidéer, det er der vist ikke mange steder man kan mere. orkide web

 

Hvis I synes det kunne være noget for Jer, at komme ud på vandretur med Henrik som guide mens I er på ferie her, så skal I endelig bare sige til. Henrik og jeg kender et hav af vandreruter i vores område lige fra 5 km. op til 30 km.

Og hvis vejret ikke er for varmt, kan det være at Maggie er heldig at hun får lov at komme med.

forside
Min far var hernede på ferie med en kammerat i slutningen af april, hvor vi blandt andet var Michelin museet ( 1, 15 times kørsel herfra)

Michelin web

Jeg må indrømme at det måske ikke lige var det mest spændende for mig med alle de biler og DÆK i alle udformninger, men mændene hyggede sig gevaldigt :-) Så hvis I er til dæk !! – og historien bag dæk!! se på gamle køretøjer og dæk relaterede dimser, ja så kan det anbefales

Henriks mor har også været på besøg, her er vi ude og spise på en super god restaurant 20 km herfra, i den smukke by  Lavoute Chilhac – den kan også anbefales.Henriks mor web

 

 

Lige nu har vi faktisk lukket for bookninger, for det var meningen at Henrik og jeg lige skulle ud på en lille ferie, men ak i stedet blev vi enige om at det var meget mere fornuftigt lige at skifte et tag – så det er vi i fuld sving med lige nu, og indrømmet lidt pressede for det er meget varmt at gå og arbejde i solen, og så skal vi jo nå at være færdige snarest…

tagsten web

Her ligger de nye tagsten og venter på at blive løftet op på den nye tagkonstruktion. Det er taget på den skønne overdækkede terrasse ved ferieboligen : Gite Maison d’Amis’ 1, som vi er ved at skifte og vi glæder os meget til at vise Jer det færdige resultat ( forhåbentligt snart 😉 )  I øvrigt er den her feriebolig stadig ledig i uge 27, 34 og 35

Her er det Anton som holder skarpt øje med, om vi gør vores arbejde ordentligt.anton web

Ja, så det blev ikke til nogen ferie for Henrik og jeg i denne her omgang, til gengæld forkæler vi Jer med en restaureret terrasse .

De bedste sommerhilsner herfra Les Trois Noyers.

Vi glæder os til at tage imod Jer – nye som “gamle” gæster. :-) :-)

– Og om en uge får vi hende her på ferie i 2 uger, det glæder vi os meget til

Nessy web

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *