Så blev det endelig forår

forside
Print Friendly

– og de første gæster har været på besøg, og de var heldige med forårssolen.

Her er de med på gåtur, sammen med Maggie og jeg, for de skulle selvfølgelig, lige som en masse andre af vores gæster, også over og finde de flotte flouritter i den gamle lukkede mineforside 3.

pause

Normalt åbner vi ikke sæsonen før 1. maj, men nogle gange kan vi godt overtales til at åbne op tidligere,

også selvom vejret så kan være lunefuldt med regn og køligere temperaturer

Men de her 5 kvinder var heldige at opleve den skønne forårssol og 20 grader i skyggen, og vi var ikke de eneste som nød de lune temperaturer og solen. Påskeliljerne er sprunget ud og stålormene begynder at vågne op fra deres vinterdvale.

stålorm

påskeliljer

 

 

 

 

 

 

 

Og de flotte biller/ sommerfugle, firben med mere kommer også frem

bille

 

I skal da også lige hilse på den her flotte røde edderkop, en meget sjælden Ladybird edderkop, eller mariehøneedderkop som den hedder på dansk og denne flotte edderkop mødte Henrik og jeg på en gåtur i efteråret – og selvom den ser “lidt” giftig ud, ja den ligner jo nærmest en fugleedderkop, så er den altså helt ufarlig – og i øvrigt kun lillebitte, jeg zoomede ind, da jeg tog billedet :-)

IMG_1382

Udover de daglige gåture i vores flotte område, sammen med Maggie, er vi i fuld sving med at gøre forårsklar. Der fældes træer, males med mere, og i år var det så også tiden til at få noget af det grønne bevoksning på bagsiden af huset klippet ned…- det var altså ikke lige så nemt.

Det er sådan noget ala efeu, som vokser op af muren og sidder godt fast ind i muren, og i år var det altså vokset lige rigeligt højt op, så klippes skulle det, inden det ville gro ind under tagsten – eller hen over taget. Dem af Jer som har været her, I har set hvor højt huset er på bagsiden, så det var med noget besvær og rystende ben på den høje stige at det kom ned, men nu er det klippet ned så vi forhåbenligt ikke skal i de højder de næste par år, og stort tak til Henrik for at tage den værste stige tjans :-)

efeu efeu 2

 

 

 

 

 

 

 

Billedet herunder tog jeg mandag morgen , da jeg var på vej til den årlige vaccination hos dyrlægen af vores kat Anton. Lige før rundkørslen holdt der en bil med katastrofeblink tændt – og jeg tænker “gad vide hvad der er sket” – og det fandt jeg så ud af. Det var såmænd bare en dame, som lige skulle have et brev med i postbilen som holder foran. Så der holdt vi i ca. 10 minutter, for der skulle tælles småpenge op, som også nåede at blive tabt på vejen, og der skulle sikkert også lige sniksnakkes lidt.

Vi endte med at holde 6-7 biler bagved, og alle holdt vi pænt tålmodige bagved og ventede, lige der midt i “morgentrafikken”. Der var ingen der dyttede eller skyndede på dem. Jeg kom til at tænke på, om det mon var gået i DK !!!!! – midt i morgentrafikken, hvor folk haster afsted på arbejde!!!! Nej vel ?

Lige så irriterende som det nogengange kan føles, når vi står i supermarkedskøen hernede, og så opdager at alle foran i køen selvfølgelig skal betale med check!!!  – ligeså meget, er vi nu ved at vænne os til at tempoet bare går en del langsommere hernede i vores område, og at effektiviteten ikke er det samme her, som i DK :-)

Næ, her sidder de foreksempelvis stadig 3 mænd i sneploven !!!!

postbud

 

 

 

 

 

 

 

Siden sidste indlæg, har vi måtte sige farvel til vores Main Coon kat, Charlie, han var blevet gammel og mæt af dage. Her er blevet noget tomt i huset uden ham, for han var en meget snakkende og selskabelig kat. Det her flotte billede af Charlie, er taget af en af vores hollandsk gæster, som i øvrigt kommer igen igen igen for 6 gang til sommer. Det skal lige nævnes at han altså også har det dyre fotoudstyr- og at han og konen faktisk nu også har fået sig en Main Coon kat i Holland.

IMG_6751Så fra at vi flyttede herned med 2 hunde og 2 katte, har vi nu “kun” Maggie og Anton tilbage, men heldigvis er vi så heldige at vi får lov til at passe nogle af vores nye venners hund, Nessy.  Nessy og Maggie er blevet de bedste legekammerater, og vi nyder at passe hende når hendes “forældre” skal på ferie i England, eller andet.

Jeg var så heldig at jeg passede Nessy den dag hun fyldte 1 år, så det skulle selvfølgelig fejres med hunde pate lagkage og 1 “gulerodslys”  – det var lige noget de kunne lide. Nessy er en blanding mellem en Boxer og en border collie, og det kan meget vel være, at I kommer til at møde hende, når I kommer herned på ferie 😉

– og nå ja, hvor skal jeres sommerferie gå hen i år? – ses vi ?

Nessy 1 år Nessy Maggie

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De bedste forårshilser herfra Les Trois Noyers

:-) Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *