En kærlig hilsen til Jer alle – på afstand ;-)

IMG_1245
Print Friendly

Forsidebilledet tog jeg d. 5 marts, inden vi fik udgangsforbud og inden COVID-19 ændrede dagligdagen for os alle.

Som regnbuen symboliserer for mange i disse tider, vælger vi også at tro på, at der er håb forude

I går tog jeg endnu et billede af en regnbue, som denne gang endte lige ned oven i vores hus…. Det kan da kun betyde noget godt :-)

IMG_1824
Her i Frankrig fik vi udgangsforbud d. 17 marts, og i første omgang frem til d. 15 april. D. 13 april blev udgangsforbuddet yderligere forlænget frem til d. 11 maj.

Jo vi har udgangsforbud, forstået på den måde at vi ikke må forlade vores grund, med mindre vi skal ud og handle, til læge eller motionere, som max må være 1 km fra egen bopæl. Når vi skal ud og handle/gå tur skal vi medbringe en attest, hvorpå vi skal begrunde vores ærinde væk fra hjemmet. Jeg har været inde og handle 2 gange siden d. 17 marts, ellers har vi ikke forladt Les Trois Noyers overhoved.

Vi føler os dog meget heldige, at vi har masser af plads at boltre os på, både inde og ude, så vi lider ingen nød, stakkels dem som bor i en lille lejlighed uden altan!!!

Vejret har også været helt fantastisk siden d. 17 marts, sol sol og 20-23 grader

For os er foråret den tid på året hvor vi har mest travlt med en masse praktiske gøremål, så vi har rigeligt at lave som holder os godt beskæftiget.

Blandt andet har vi fået beskåret og “renset” en masse på bagsiden af huset.

IMG_1305

Den gang vi flyttede ind, var det hele tilgroet, så man slet ikke kunne gå af den oprindelige “hovedvej” op til Tailhac. Nu er der god plads til hestevogne igen :-)

 

Vi har også fået givet samtlige træ havemøbler i alle boliger en ordentlig omgang, så de er næsten som nye igen

IMG_1325 IMG_1350

 

Meeeen, selvom vi har masser at lave, så er det alligevel meget underligt ikke at se nogen andre personer overhoved. Der er ingen naboer der lige dumper forbi, ingen fællespisninger, ingen arrangementer osv…. Her er HELT stille.  Jer som har været her før, synes jo at her altid er meget stille, men jeg kan hilse Jer og sige, at tro det eller ej…. nu er her BOMstille.

Til gengæld er her masser af andre lyde, fra fugle, ræve rådyr osv. Der er virkelig gang i foråret, og disse 2 – Det flotte grønne firben og stålormene er også vågnet op

IMG_1339 IMG_1256

Vi forventer ikke særlig mange gæster i år, da mange allerede har annulleret deres bookninger, eller flyttet dem til 2021, hvilket vi har fuld forståelse for.

Fremtiden, hvad vi må/kan er stadig meget usikker, og om der overhoved bliver mulighed for at komme udenlands til sommer er stadig tvivlsom!! Vi håber dog på, at der i det mindste vil blive mulighed for noget rejseaktivitet inden for egen landegrænser, så vi her på Les Trois Noyers stadig kan tage imod vores franske gæster.

Uanset hvad fremtiden må bringe, så klarer vi den her i det franske. Vi er heldige at vores udgifter er små, så vi skal nok klare et magert 2020, og så håber vi på normaltilstande igen i 2021

De bedste hilsner til Jer alle herfra det meget stille Les Trois Noyers

Pas på Jer selv

– og de her 2, undrer sig også over, at der slet ikke kommer nogle mennesker forbi som der ellers plejer.

IMG_1811

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *